Nidkærhed for dit hus skal fortære mig

3. søndag i fasten

Herodes tempel

Herodes tempel

Uddrivelsen af kræmmerne fra templet var livsfarligt for Jesus. Hvorfor risikerer Jesus sit liv med denne tempelrensning? Var sagen virkelig så vigtig for ham? Hvorfor griber Jesus, som ellers altid prædiker fred, pludselig til brug af fysisk magt? Han laver sig en svøbe af reb og driver alle kræmmerne ud af tempelgården. Hvorfor gør han det?

I udgangspunktet var tilbudet i tempelgården i Jerusalem vel hvad vi med et moderne udtryk kunne kalde service. Pilgrimmene, som ofte kom langvejs fra, kunne veksle penge og købe offerdyr. Var det i grunden så slemt?

Disciplene finder svaret på dette spørgsmål i skriften, i Salmernes bog : ”Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.” (Sl. 69). Det er måske snarere nidkærhed for Gud selv end for hans hus, templet, som får Jesus til at gribe til vold og risikere sit liv.

Ved at fordrive handelsfolkene fra tempelområdet, protesterer Jesus med styrke mod et hvert misbrug av religionen. Kræmmerne, som bruger templet som markedshal, bliver et symbol på alle dem som gør religionen til et egenkærligt anliggende. Jesus angriber samtidig også dem som accepterer og fremmer denne adfærd. Der er en indre sammenhæng mellem dekalogens første bud og tempelrensningen. Jesus er ikke kommet for at ophæve budene, men for at opfylde budene og føre dem tilbage til deres oprindelige mening.

Jesu angreb på misbruget og forfalskningen af religionen har ikke mistet sin aktualitet. Også i dag løber vi en risiko for at forfalske vort forhold til Gud.

Men i fortællingen om tempelrensningen drejer det seg om mere end kultens renhed og afskaffelse af misbrug.

Henvisningen til Jesu død og opstandelse er meget mer end et tegn på, at Jesus har fuldmagt til at jage de handlende ud af templet. Jesu død og opstandelse er et tegn på, at med Jesus Kristus er der kommet en helt ny tid, som sætter spørgsmålstegn ved alle hidtidige religiøse standpunkter. Dette bliver tydeligt i Jesu samtale med den samaritanske kvinde ved Jakobsbrønden. På samaritanerindens spørgsmål, om man skal tilbede Gud i Jerusalem eller på bjerget Garizim, svarer Jesus: ”Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen …”(Joh 4, 21).

I følge Johannesevangeliet, betragter Jesus sig som den, der åpenbarer Guds sandhed: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.”(Joh 1,18).

Med Jesus begynder derfor en ny og anderledes epoke i menneskers gudsforhold: ”Men den tid kommer, ja, er allerede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.” (Joh 4, 23).

Jesus vil ikke bare rense templet og rydde op i misforhold i kulten, han vil give os et helt nyt grundlag for vort gudsforhold. Han vil lade os få del i hans egen gudserkendelse, i hans ånd, for at vi kan få kraft til selv at vende os til Gud. Vi skal blive i stand til at tilbede Gud i ånd og sandhed. Vi skal finde frem til Gud og samtidig finde os selv, det vil sige leve vårt gudsforhold. Guds ære og menneskets frelse hænger dybest set sammen.

Jesu aktion i templet får naturligvis ikke pengevekslingen og handelen med offerdyr til at høre op. Efter dette optrin fortsætter livet sin vante gang. Det skete kan bedst sammenlignes med en profetisk symbolhandling. Og jøderne spørger netop: ”Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?”(Joh, 4, 18). Efter Påsken bliver det klart, hvordan handlingen skal forstås. Efter tre dage, vil han opstå fra de døde.

Søren Clausen, legdominikaner, St Dominikus fraternitet, Oslo.

 

Evangelieteksten på dansk:

Joh, 2, 13: Tempelrensningen

v13  Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. v14  På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. v15  Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. v16  Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« v17  Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

v18  Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« v19  Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« v20  Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« v21  Men det tempel, han talte om, var hans legeme. v22  Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

v23  Mens han var i Jerusalem under påskefesten, kom mange til tro på hans navn ved at se de tegn, han gjorde. v24  Men selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, v25  og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *